Signe Wenneberg: Byg Bæredygtigt

2018-09-20

Signe, du er for vild. Signe, jeg hører dig. Signe, du har ret. Signe, du havde en drøm. Signe, det var en smuk drøm. Signe? Jeg vil være (lidt) ligesom dig.

Signe Wenneberg: Byg bæredygtigt

Hvis dette var en artikel trykt eller vist i/hos et af de større mediehuse, ville den nok indledes med et svar på hvorfor. Hvorfor det er aktuelt (hvad vi om lidt skal beskæftige os med på denne side), og hvorfor det giver mening, osv. Her kan jeg gøre hvad jeg vil, og jeg tænker at der er så mange der gør dét bedre end mig. Derfor vil jeg ikke opsummere, hvorfor det er vigtigt at forholde sig til de nærtstående klimaforandringer, og hvordan det kan være at emnet fylder så meget (og alt for lidt) i medierne for tiden.

Signe Wenneberg har bygget et hus. Mere præcist, har hun været bygherre på hendes helt eget sommerhus i Nordsjælland. Det er der for sig, ikke noget super særligt ved, men som det næsten forekommer mellem linjerne, som du sikkert har gættet, har hun gjort det bæredygtigt. Se nu, jeg kan allerede høre at det vender og drejer sig af spænding og sikkert nok en god mængde skepsis. Spørgsmålene kommer prompte:

  • Det er vel ikke særlig bæredygtigt at bygge nyt?
  • Hvorfor ikke bare købe noget brugt og bo i det?
  • Hvad vil det sige at bygge bæredygtigt?

Selvfølgelig bliver det behandlet i bogen, og jeg synes det giver mening. Men det er også klart, at når man snakker om bæredygtighed, skal man holde tungen lige i munden. Hvad der med ét perspektiv virker som en ganske bæredygtig løsning, kan i et andet virke som at tisse i bukserne.

Signe kom til den konklusion, at det var mere bæredygtigt at bygge et nyt sommerhus og rive det gamle ned, end at renovere det gamle; der skulle efterSigne (høhø) være tale om et hus i meget dårlig stand og generelt bygget efter meget ringe forskrifter og med ganske slette materialer. Hvis det udelukkende skulle være af bæredygtige hensyn, synes jeg det er OK.

Valget af materialer i sommerhuset, må nok siges at være det mest spektakulære. Hun har valgt FSC-certificeret træ (en certificering, der garanterer at træet er en del af en bæredygtig cyklus, m.m.), og hele 98% af træet har denne certificering. Det er den højeste certificeringsprocent for noget privat byggeri i skandinavien, og vist nok hele europa, måske hele verden. Dét er sejt.

Bogen skildrer fint Signes op og nedture, og de udfordringer der har været; ikke mindst de økonomiske af slagsen, som ofte sniger sig ind i forbindelse med så store projekter. Den ekstra hurdle har været, at hun selv måtte stå for at indkøbe træet, og holde håndværkerne i gang.

Hvad blev det så til?

Et smadder flot sommerhus! Hold da op hvor ser det badass - spektakulært - ud. De eksorbitant lange og tykke bærende bjælker af FSC-certificeret kernetræ er betagende. Vanvittig flot. Det må jeg sige. Hun valgte også træ til taget, og det sidder lige i øjet.

En særlig detalje jeg især synes om, er hendes valg af døre i huset. Signe fik krejlet sig til nogle gamle svendeprøver (men altså helt ubrugte), alle med hver deres særlige udsmykninger. Dét er genialt, for jeg har næsten ikke ord for hvor seje de døre er.

Konklusion

Det har været en rigtig fed oplevelse at læse om Signes sommerhusbyggeri. Det har virkelig været inspirerende (vitterligt, jeg får sådan lyst til at bygge et bæredygtigt hus, og der er så mange ting jeg ville tage med) og lærerigt at følge hendes forløb.

Der er nogle spørgsmål der har trængt sig på efterfølgende, og ting omkring byggeriet, som jeg virkelig godt kunne tænke mig at hun havde uddybet. Fx:

  • Hvordan er træet behandlet, og hvordan skal det vedligeholdes? Hun skriver ikke (mig bekendt) på noget tidspunkt om at det er blevet hverken malet eller har fået anden træbehandling. Er det fordi der er tale om særligt træ? Hun skriver om flere gange om huset som at det skulle stå der i 100-150 år..
  • Jeg kunne godt tænke mig at hun havde dækket og snakket lidt om indeklima og fugt. Hvordan løser og/eller sikrer valget af materialer et godt indeklima? Der er fx valgt en bæredygtig dampspærre (i modsætning til en af plastik), men hvad er så at sige ulemperne derved? (Er det kun prisen, eller har den også ringere egenskaber?) Samme med isolering, hvor hun har valgt træfiberisolering (også FSC-certificeret).
  • Indirekte får man det indtryk, at der ikke er anvendt beslag til opførelsen af husets bærende elementer, men trædyvler. Puha, det ville jeg meget gerne have hørt mere om. Men det har nok været for teknisk at prioritere i bogen.

Ydermere, er der et par af hendes valg i sommerhuset, som jeg synes hun indikerer bunder udelukkende i bæredygtige argumenter, men som jeg er i tvivl om de virkelig holder. Mit højest prioriterede spørgsmål:

  • Du har valgt at indkøbe en ny opvaskemaskine i sommerhuset (på trods af at det var på no-go-listen inden du byggede). Du skriver selv, at en ny opvaskemaskine bruger mindre vand end at vaske i hånden. Hm.

Ovenstående illustrerer meget godt nogle af udfordringerne ved at bygge bæredygtigt. For det er klart, at en ny opvaskemaskine med A+++ mærke er meget mere energibesparende end en ældre model. Og hvad så når man tager produktionsomkostninger med? Og endnu mere, hvad nu hvis man helt undværer den? Måske (marginalt?) højere vandforbrug, men bestemt meget mindre affald, især af den meget komplicerede slags. Det er vist ikke lige til.

Lad det ikke taget noget fra, at jeg synes Signes projekt har været helt fantastisk, og at jeg synes Signe er super sej. Kanon flot. Jeg drømmer om at gøre noget lignende. Om det bliver mere eller mindre ekstremt vil tiden vise.

Ikke mindst har hun igangsat en hæsblæsende snowball effect af spørgsmål vedrørende den måde "vi gør tingene må", og den måde vores samfund er indrettet. Nu bliver det vildt. Men dét er der slet ikke plads til i denne artikel. Farvel og på gensyn.